At rejse er at leve

Fuerteventura - fantastiske strande

sagde H.C.Andersen som bekendt.

Og det havde han ret i. Hvad enten det er for at komme ned i solen, at komme op eller ned i sneen eller for at opleve fremmede kulturer, er man nødt til at rejse. Og hvem glæder sig ikke til sådan en tur?

Charterrejser

Da charterrejser er det jeg kender til, vil jeg prøve at beskrive de besparelsesmuligheder, der er.

Man skal bare vide hvornår, hvor, hvorfra og om det skal uden nogen form for pension, med morgenmad, med helpension eller med all inklusive.

Så kan man finde og bestille en rejse på Internettet eller man kan ringe til et af de mange charterselskaber.

En grov tommelfingerregel er, at bestiller man i meget god tid (og det er mange jo nødt til), er der ikke meget rabat at hente. Til nød en "bestil tidligt" rabat hvis man er i rigtig god tid.

Bestiller man derimod kort tid før afrejsedagen, er der ofte adskillige tusinde kroner at spare.

Så kære medrejsende. Vil I spare (mange) penge, må I være indstillet på at rejse om ikke fra dag til dag, så i løbet af kort tid.

Men hvor finder man disse billige rejser?

Det gør man på selskabernes hjemmesider. Der er altid et punkt der hedder f.eks afbudsrejser eller tilbudsrejser. Prøv det for at blive "familiær" med selskabernes hjemmesider.

Du kan også bestille nyhedsmail fra et eller flere selskaber, så vil du få deres gode tilbud på mail.

I både København, Odense og Herning afholdes der hvert år i februar en rejsemesse, hvor alle charterselskaberne er repræsenteret. Her er der altid virkelig gode tilbud på rejser.

Jeg kan fortælle, at vi har været på Kreta for under 1.000 kr. tilsammen i en uge (det var med afrejse dagen efter købet). I foråret 2017 var vi på Kreta (det er vores favoritrejsemål) i 18 dage på et virkelig godt hotel for lige under 5.000 kroner for os begge. 2.000 til 3.000 kroner har vi ofte været afsted for tilsammen en uge.

Her er der hjemmesideadresser på flere charterselskaber, der flyver både fra Aalborg (gratis parkering), fra Aarhus (Tirstrup også med gratis parkering), fra Billund og fra København.

Bravo Tours

Sun Tours

Primo Tours

TUI Rejser

Apollo Rejser

SunCharter (Aalborg)

Aarhus Charter

Spies Rejser

Klik på navnene og I vil automatisk komme til selskabets hjemmeside.

Rigtig god rejse!

NB - er der nogen, der har spørgsmål om charterrejser, rejsemål osv. er I velkomne til at benytte kontaktformularen (se under Kontakt). Så vil jeg besvare den snarest muligt.

Forsinkelser på flyrejsen

Ved en forsinkelse på mere end 3 timer ved ankomsten til destinationen har du i mange tilfælde krav på en større kontant kompensation (erstatning).

Reglerne kan du se her

Synes du det er for indviklet selv at forsøge at få erstatningen fra flyselskabet (og de er ofte MEGET tunge at danse med) kan du få hjælp af et af de mange selskaber der er parat til at hjælpe mod at få en del af erstatningen, f.eks. flyforsinkelse.dk.

 

Jeg vil normalt været tilbageholdende med direkte at anbefale specifikke hoteller, men for Nikolas Suites gør jeg gerne en undtagelse, da det er vores yndlingshotel i Agii Apostoli området tæt på Chania, Kreta. Vi er der igen 3 uger i august /september 2019.

 

Kort adgang til pragtfuld lille strand, til indkøb og et utal af restaurationer. Bus til Chania næsten lige ved døren.