Læsernes og egne opskrifter

Boller med manitoba hvedemel

Ca. 750 gram manitoba hvedemel (den færdige dej skal være fast uden at klistre)

500 ml. vand

25 - 50 g. gær

2 store tsk. salt

Opløs gæren i det kolde vand og tilsæt derefter mel

Ælt dejen indtil den slipper kanterne på skålen, ca. 10 minutter - brug helst en røremaskine, men en elpisker med dejkroge kan anvendes

Tilsæt salt til dejen og ælt yderligere i 2 min. til dejen er glat og elastisk

Hæld dejen over i en olieret skål og lad dejen hæve 1 til 2 timer i køleskab, jo længere tid jo mere smag, så gerne natten over

Fordel lidt mel på bordet og hæld dejen ud herpå. Fold dejen sammen - gerne flere gange, så den bliver "stram". Anvender du en ælteplade behøver du ikke mel

Del dejen i 10 - 15 lige store stykker og form dejstykkerne til boller

Sæt bollerne på en eller to bageplader med bagepapir

Lad bollerne hæve tildækket i en times tid et lunt sted

Bag bollerne i en forvarmet ovn ved 220 grader på midterste rille i knap 20 minutter.

Lad bollerne køle af på en bagerist

De færdige boller kan fryses.

Jeg har prøvet at bruge Finax Hvedemel (Rema1000), der også har et højt glutenindhold, men jeg synes at resultatet er lidt bedre med Manitobamel.

Bruger du 50 g. gær bør du lave bollerne med det samme og lad dem hæve under et viskestykke en ½ times tid inden de sættes i den forvarmede ovn.

Du kan gøre bollerne lidt mere spændende ved at tilføre dejen (inden den røres) cirka 250 g. 5 korns blanding, der forinden er udblødt i kogende vand. Der skal så anvendes lidt mre mel.

 

www.pinterest.dk er en hjemmeside med et utal af opskrifter på mad og brød. Både gammelkendte danske retter og nye, spændende retter. Prøv den ....